Supervisionsformer
Supervisionsformer
Balintmetoden
Balintmetoden er den ældste form for supervisionsgruppe for praktiserende læger og foregår ved en mundtlig sagsfremstilling. Det handler hyppigst om en patientsag og der fokuseres på læge-patientforholdet.Efter at lægen har fortalt
om sin sag, reflekterer gruppen. Mens gruppen fremkommer med associationer, følelser og indbyrdes drøfter problemstillinger fra sagen, bliver den fremlæggende læge “fredet”.
Når metoden bruges rigtigt, er det en meget nænsom metode. Supervisor har en faciliterende rolle, gruppen faciliteres til at associere og reflektere.
Udvikling skabes gennem bedre forståelse af læge-patientforholdet.
Bendix metoden
Samtale optages på bånd/ video. Afspilles under supervisionen, hvorved man får et autentisk indtryk af, hvad der foregår i kontakten mellem lægen og patienten.
Kognitiv supervision
Ved kognitiv supervision er der fokus på, hvordan man arbejder med patienten ud fra en kognitiv terapeutisk tankegang. Ved at arbejde med tankemønstre kan der ske en ændring af den følelsesmæssige oplevelse og efterfølgende
adfærd.
TERM modellen
bruger video, og det er en kognitiv metode, som er særlig udviklet til håndtering af somatiserende patienter.
Reflekterende team
Den , der medbringer en sag (supervisanden), interviewes af supervisor. Det reflekterende team arbejder med ”sagen”. Supervisor styrer udvekslingen mellem det reflekterende team og supervisanden.
Colin Coles vinduesmetode
I Kalymnosmodellen bruges ofte vinduesmetoden, som er inspireret af Colin Coles. Der optages video af en daglig konsultation som analyseres og drøftes efter et fastlagt skema. I skemaet arbejdes der trinvis
med lægens følelser og overvejelser , kollegernes overvejelser, herunder hvad var godt, og hvad ville jeg måske på en god dag have gjort. Der lægges vægt på at supervisionen foregår i en positiv ånd, og kritik undgås.
Det væsentlige er at gå til supervision, ikke hvilken supervisionsmetode, man vælger.
Alle metoder fremmer lægens evner til at kommunikere med patienten gennem en øget indsigt i hvad der sker i konsultationen og en øget evne til at handle reflekteret i mødet med patienten.
Supervision gør således arbejdsdagen mere tilfredsstillende og forbygger udbrændthed hos lægen.