- Denne begivenhed er allerede afholdt.
Efterårsseminar: “Det eksistentielle møde” (1 dag)
oktober 1, 2021 @ 09:00 - 17:00
o o O o o
Efterårsseminar
fredag d. 1. oktober 2021
“Det eksistentielle møde”
med præst Mogens Lindhardt
og
psykiater og gruppeanalytiker Anne Lindhardt
—
Det eksistentielle møde er de momenter i både almindelige konsultationer og systematiske samtaleforløb, hvor der opstår en afvigelse fra den professionelle relation mellem behandler-autoritet og patient. Et moment af jævnbyrdighed og uforudsigelighed, hvor patienten træder – eller kaldes – frem som et fuldt menneske, som man måske tilmed kan lære noget af eller hvor et fælles livsrum dannes. Mogens Lindhardt, fhv. præst og rektor for præsteuddannelsen, har fokus på hvordan sådanne møder i samtalen kan have betydning ved at placere både sygdom/ behandling og syg/behandler i en eksistentiel helhed. Enhver type behandler kan have gavn af at opøve sin opmærksomhed på det frugtbare i de møder. Efter oplægget vil der være reflekterende storgruppe ved Anne Lindhardt, psykiater og gruppeanalytiker. Efter frokost afholdes supervision i fishbowl ledet af Anne og Mogens. Når dagen slutter vil der være mulighed for at tilmelde sig fælles aftensmad før hjemrejsen. Vi håber på en spændende dag, hvor alle er hjerteligt velkomne, såvel medlemmer som ikke-medlemmer af selskabet.
Dagens program: se her
Tid og sted: Fredag d. 1. oktober 2021 kl. 9.30 – 17.00 på Liselund Højskole, Slotsalleen 44, 4200 Slagelse. Se www.liselund.dk
Målgruppe: Praktiserende læger og psykiatere, uddannelseslæger til almen praksis, supervisorer for praktiserende læger og alle læger som betragter samtalen som arbejdsredskab
Pris: Kr. 2800 for medlemmer, kr. 3200 for ikke-medlemmer, kr. 1900 for yngre læger. Kurset forventes godkendt af Efteruddannelsesfonden. Frokost er inkluderet. Aftensmad koster ekstra 190 kr.
Tilmelding senest fredag d. 10. september 2021:
Til sekretær Annette Gehrs på samtaleogsupervision@gmail.com. Skriv ”Efterårsseminar” i emnefeltet ved tilmelding. Betal samtidig ved bankoverførsel til SSSAP, reg.nr. 6771, kontonr. 6277531 i Lægernes Bank med tydelig angivelse af deltagernavn.