Skip to main content

Efterårsseminar 2025

Fredag d. 26. september kl. 9-17

Selskab for Samtale og Supervision

Kursuscenter Knudshoved

Selskab for Samtale og Supervision byder velkommen til læger fra alle specialer. Vi deler vores erfaringer gennem lange og kortere lægeliv med supervision som et fast holdepunkt. Med fortsat glæde og kærlighed til faget trods belastende arbejdsforhold, vanskelige samarbejdsrelationer og perioder med uoverskuelige krav til omstilling. Vi finder styrke ved at dele vores erfaringer i supervisionsgrupper over hele landet. Grupper der har kørt i årtier med skiftende læger, som kommer til at kende hinanden, hinandens styrker og svagheder og som kan dele den kliniske hverdags op-og nedture i er fortrolig atmosfære. Mødet med gruppen giver os fornyet mod på kerneopgaven: At være læge for vores patienter.

Dette dagsseminar vil indeholde en introduktion til selskabet og supervision af deltagernes medbragte patientcases. Her bliver der tid til refleksion over vores forhold til vores arbejde, til vores patienter og deres lidelse. Vi arbejder seriøst og alvorligt, men også med glæde og humor.

Supervisionen vil foregå i grupper ledet af erfarne supervisorer fra selskabet. Alle supervisioner efterfølges af gruppens refleksion over processen. På den måde får supervisor brugbar feed-back i trygge rammer.

Dagen kan være din mulighed for at snuse til, hvad “Selskab for Samtale og Supervision” arbejder med – eller hvis du går i tanker om at melde dig til seminarrækken “Træning i supervision”, så kan du måske bliver mere sikker på, om det er noget for dig. Hvis du bare nyder at mødes med andre, der interesserer sig for samtale og supervision, er du naturligvis også hjerteligt velkommen.

Hvis du har spørgsmål til dagen, så skriv til selskabets formand: torstenfuglsang@gmail.com

Målgruppe: Alle læger er velkomne, såvel nybegyndere som erfarne i samtalen og i supervision.


Program:

8:30-9:00: Ankomst med kaffe og brød

9:00-9:30: Oplæg om Selskab for Samtale og Supervision og introduktion til supervision (oplægget vil blive tilpasset sammensætningen af deltagere).

9:30-12:00: Supervision i grupper

12:00-13:00: Frokost

13:00-14:30: Supervision i grupper

14:30-15:00: Kaffe og kage

15:00-16:30 Supervision i grupper

16:30-17:00: Opsamling og evaluering af dagen

17:30: Middag (To retter + 1 genstand. Kræver særskilt tilmelding. Pris: 355,- kr)


Sted: Knudshoved Kursuscenter, Fyrvej 1, 5800 Nyborg. Konferencecenter på Fyn | Kursuscenter Knudshoved i Nyborg (kursuscenter-knudshoved.dk)

Tilmeldingsfrist: Senest tirsdag d. 12. august 2025

Tilmelding: Mail til sekretæren for Selskab for Samtale og Supervision, Dorthe Pedersen og samtidig betaling til selskabets bankkonto. Husk at skrive om du ønsker at deltage i middagen.

Mail til sekretær Dorthe Pedersen: samtaleogsupervision@gmail.com

Bank: Lægernes Bank: 6771-6277531

Pris: Medlemmer: 900,- kr. Ikke-medlemmer: 1.600,- kr. (Pris inkluderer seminar, velkomstbrød, frokost, kaffe/te/kage. OBS: Ved samtidig indmelding i selskabet betales kun medlemspris for seminaret). Middag: 355,- kr. 

Indbetaling til selskabets konto i Lægerne Bank: 6771-6277531.

Vi søger om tilskud fra Efteruddannelsesfonden for Almen Praksis

Medlemskab af Selskab for Samtale og Supervision koster 600,- kr. årligt, dog 400,- kr. for yngre læger. Indmeld dig til selskabets sekretær. Selskabet afholder vanligvis to årlige seminarer, varetager seminarrækken ”Træning i Supervision” samt tilbyder et landsdækkende netværk for supervisorer. Se mere om Selskab for Samtale og Supervision på vores hjemmeside: Samtale og Supervision – Samtale og Supervision